Intermittent Explosive Disorder.
Intermittent explosive disorder er også kendt som, Intermittent explosive behavior, Intermittent explosive outburst og DSM-V.
Den ses i 25-50% af patienter med Tourette syndrom
DSM-V er en diagnose for sig selv ud over Tourette.
Den er mere tilknyttet med ADHD/ADD.
Forskerne har ikke nogle klare forklaringer, den kan muligvis være tilknyttet tics sværhedsgrad, men der er mixede signaler i forskningen.
Det er en diagnose der har direkte overbelastning af følelser som føre til vrede.
Normale områder man ser den komme frem i er..
HJEMME:
1) Skift imellem handlinger.
2) opgaver man ikke har lyst til.
3) lektier.
4) søskende relationer.
SKOLE:
1) Begejstring.
2) problemer i klasseværelse.
3) problemer i gangen eller legepladsen.
4) skift imellem handlinger/opgaver.
VENNER:
1) har svært ved at følge regler.
2) har svært ved at læse andres sociale signaler.
OFFENTLIGT:
1) træthed
2) mangel på fleksibilitet
3) gråd/vrede
Folk med Intermittent explosive disorder, kan have svært ved at kontrollere deres selv regulering, i forhold til deres følelser, opførsel og bevægelser i forhold til situationen de er i.
Det kan være I forhold til komplekse opgaver, sanse regulering og deres nerve system.
Der er mange ting der påvirker deres selv regulering som:
1) sygdom.
2) personlighed.
3) biologi
4) kultur
5) overbevisning
6) socialt
7) helbred
traumerOg meget mere.
Vi lære mere om at styre det, jo ældre vi bliver, men vi er nødsaget til at forstå hvad der sker, det gør vi bedst ved at snakke om det, men det er noget der tager tid.
Har man disse comorbid diagnoser med Tourette, bliver det sværere at håndtere.
1) ADHD
2) Anxiety disorder.
3) Autisme Spektrum Disorder
For eksempel mangler man filtre til at holde øje med omgivelserne bliver det blot være.
Børn med Tourette viser sværhedsgrad på disse områder.
1) hæmmende kontrol
2) planlægning
3) problem løsning
4) snakke til enighed (reasoning)
Vi ser det lidt som et isbjerg, vi har alle sammen et.
Øverst kan vi alle sammen se isbjerget, her har vi vores reaktioner, men under det, der har vi:
1) processen i at forstå hvad der sker.
2) Forståelse af hvad der sker mellem hjerne og krop.
Øverst kan vi alle sammen se isbjerget, her har vi vores reaktioner, men under det, der har vi:
1) processen i at forstå hvad der sker.
2) Forståelse af hvad der sker mellem hjerne og krop.
3) Følelser.
4) Håndtering af kapaciteten og processen af hvad der sker.
5) Evnen til at planlægge og udføre handlinger.
6) Hukommelse.
7) Vores Tanker.
8) Ideer.
Forældre der har et barn med Tourette kan oplever deres eget isbjerg af følelser.
Børn og forældre regulere sig selv i forhold til hindanden.
Det vil sige at er du stresset, smitter det af på dit barn, da barnet absorbere det du går med inden i, så læg mærke til hvordan du har det, for dit barn vil højst formentligt have det på samme måde.
Det vil sige at er du stresset, smitter det af på dit barn, da barnet absorbere det du går med inden i, så læg mærke til hvordan du har det, for dit barn vil højst formentligt have det på samme måde.
Det er vigtigt at forælderen regulere sig selv korrekt i forhold til barnet.
1) Det er okay at føle følelserne.
2) Det er okay at udtrykke følelserne.
Børn lære at håndtere følelserne ved at se det i andre og her efter efterligne dem.
Så hvis du er stresset, er det en god ide at vise barnet hvordan du håndtere det, da dit barn så kan lære det af dig og bruge det på sig selv.
Sørg for at du ikke holder følelserne tilbage, da det kan føre til at de eksplodere, men i stedet arbejder med dem.
– “Mange børn mangler simpelthen den neuro udviklende fundament, hvorpå succesful selvregulering er bygget. At bede dem om at selvregulere sig/styre sig er som at bede en teenager om at køre bil uden den fornødne træning.”
Mona Delahooke, PhD
Mona Delahooke, PhD
Det er simpelthen vigtigt for succes senere i livet, hertil er terapi højst effektivt.
Det er en god ide at måle barnets bære, her handler det om at finde ud af hvor stimuleret barnet føler sig, dette kan være smart når i kommer hjem fra arbejde og skole, her kan barnet fortælle hvordan det har det, ud fra det kan forældrene så beslutte hvornår de skal gøre hvad, hvis barnet føler sig meget stimuleret og kan ikke håndtere meget mere, så er det nok ikke det bedste tidspunkt at bede dem om at lave lektier, men der imod at sætte sig ind på værelset eller et andet sted og få lidt fred og ro, (her menes der ikke at spille computer) dette kan sikre at barnet får afladet noget af sin stimulering og kan senere tage fat på lektierne.
her under kan du se et forslag fra Tourette foreningen i Amerika.
