Kære S____ jeg vil varmt anbefale, at du lære ham at mærke efter i ham selv, når der er noget han laver, som han godt kan lide. 

Ved at gøre det lære du ham at mærke efter i sig selv, samt lære ham at du spørger ind til ham, hvilket skaber et større bånd imellem jer. 

Når han har lært at kunne svare på det, er i klar til næste skridt, hvor du spørger ind til de måder han gør ting på, som “hvorfor tager du Højre sko på først og ikke Venstre?” 

Når vi gør noget på en anden måde, virker det underligt og forkert, når han svare at det føles forkert, kan du spørge om han kan uddybe det så du forstår. 

Her efter er vi ved at være klar til at tage næste skridt, efter vredes udbruddet er ovre, spørger du hvad der skete inden han blev vred, hvordan han havde det med det, hvad det betyder for ham, alt efter svaret så går du frem ad i tiden og spørger ind til det næste der skete, og lytter efter forklaringer. 

Sådan vil jeg anbefale du går fremad indtil han finder svaret inde i sig: 

Jeg kendte ikke svaret og jeg sagde altid det ved jeg ikke, men jeg tur heller ikke fortælle hvad jeg rummede da jeg fik problemer, på grund af det, vi lære børn (og voksne) at vi ikke må vise følelser, men hvis vi virkelig skal have denne her til bunds skal vi netop vise følelser.