Tourette & Sensory Processing Disorder: 

Forståelse af sensoriske problemer hos børn  

Børn med en Sensorisk Bearbejdnings Forstyrrelse kan have en øget eller nedsat følsomhed over for sensorisk input, dette kunne være fra en hvilken som helst af vores sanser, men lys, lyd og berøring påvirker os mest. Når de føler de bliver for påvirket af disse sanser, kan de finde på at undgå stimuleringen, når de ikke kan mærke stimuleringen, kan de finde på at opsøge den. Det er nemlig sådan at det kan gå begge veje med sanserne, når man har Sensorisk Bearbejdnings Forstyrrelse kan man mærke ekstra meget og opleve man ikke kan mærke sanserne. 

Hvad er Sensorisk Bearbejdnings Forstyrrelse / Sensory Processing Disorder?  

Sensorisk Bearbejdnings Forstyrrelse er en neurologisk tilstand hos børn, der kan påvirke den måde, hjernen behandler information fra sanserne. Mennesker med Sensorisk Bearbejdnings Forstyrrelse kan være ekstra følsomme over for eller ikke reagere på sensorisk input, dette er afhængigt af hvordan de påvirkes. Alle mennesker er forskellige, nogle bliver påvirket af en ting og kan ikke mærke en anden ting. 

Eksempler på sensorisk input kan omfatte:  

• Lys 
• Lyd 
• Smag 
• Berøring 
• Lugte  

Børn der har sensoriske problemer, kan have en modvilje mod ting, der kan overstimulere deres sanser, dette kan være at være højt oppe, stærkt lys eller intense lugte. Eller de kan søge yderligere stimulering fordi de ikke kan mærke noget og derfor prøver at stimulerer deres sanser.  

Børn/unge og voksne med Sensoriske Bearbejdnings Forstyrrelser kan have forstyrrelser med at registrere, organisere, integrere, fortolke og anvende sensoriske input fra deres egen krop og fra omgivelserne. 

Forstyrrelser med bearbejdning af sensoriske input kan resultere i mangelfuld udviklet grovmotorik og finmotorik, og forstyrrelser med hensyn til selvregulering, intolerance overfor sanseindtryk, opmærksomhed, og koncentration. 

Sekundært kan det resultere i lav selvtillid, adfærds, – trivsels, – og læringsvanskeligheder. 

Det der kendetegnes ved børn med Sensoriske Bearbejdnings Forstyrrelser er, at deres sensoriske baserede forstyrrelser er kroniske og skaber store vanskeligheder i deres dagligdag. 

Graden af forskelligheder varierer, som det gør med enhver anden diagnose. Nogle børn er kun påvirket i et enkelt sansesystem andre i flere. Symptomer fra sensorisk bearbejdnings forstyrrelse kan være så voldsomme, at forældrene oplever dem lige fra barnet, bliver født, eller så milde at det kan tage år, før end forældrene finder ud af, at barnet ikke fungerer optimalt i dets hverdag. 

Hvad er Sensorisk Bearbejdnings Forstyrrelse?  

Du har måske lært om de fem sanser i folkeskolen, men sandheden er, at du oplever verden med mere end bare dine fem sanser.  

Sansebehandling er typisk opdelt i otte hovedtyper. De kan omfatte:  

Proprioception.

Proprioception er den “indre” følelse af bevidsthed, du har for din krop. Det er det, der hjælper dig med at opretholde kropsholdning og motorisk kontrol, for eksempel. Det fortæller dig også om, hvordan du bevæger dig og optager plads.  

Vestibulær.

Dette udtryk refererer til det indre øres rumlige genkendelse. Det er det, der holder dig afbalanceret og koordineret.  

Interoception.

Det interoceptive system virker inden i den menneskelige krop og sætter den i stand til at opleve, forstå og reagere på sin fysiologiske tilstand. Det giver hjernen mulighed for at behandle kroppens fysiske og følelsesmæssige tilstande og reagere derefter. Dette vil sige at man kan mærke ting inden i kroppen meget mere end normalt. 

Fem sanser.

Endelig er der de 5 almindelige sanser – berøring, hørelse, smag, lugt og syn.  

(Hjerte sansen):

Som en sidste Sans har vi vores magnetfelt rundt om hjertet, der er nyere forskning fra Dr. Joe Dispenza, som viser at vi som mennesker kan blive påvirket af andre menneskers magnetfelt, dette magnet felt kan række helt op til 9 meter væk fra os, når vi har det godt og mindre når vi er stresset, anden forskning har vist at vi påvirker andre mennesker med dette felt, den bedste måde man kan fortælle om det er, at kvinder sætter deres menstruations periode efter Alfa kvinden, hvilket gøres efter sanserne i vores krop, og hjerte frekvensen. Min vurdering efter at have oplevet det i mig eget liv, er at man kan blive påvirket af andres magnetfelt og hvis det er negativt kan det føre til flere tics, (jeg fik flere tics ved at være til stede sammen med en anden, til trods for jeg ikke bevidst vidste personen var til stede.) 

Det er vigtigt at bemærke, at Sensorisk Bearbejdnings Forstyrrelse ikke er officielt anerkendt af Diagnostic & Statistical Manual of Mental Disorders, 5. udgave (DSM-5). Der mangler forskningsbaserede beviser til støtte for diagnosticering af denne lidelse alene. Mange læger og eksperter mener, at sensoriske problemer faktisk er en komponent i en anden tilstand eller lidelse, såsom autisme spektrum forstyrrelse.  

Udtrykket “Sensorisk Bearbejdnings Forstyrrelse” er mere almindeligt og anvendes inden for ergoterapi.  

Men hvad der er kendt om Sensorisk Bearbejdnings Forstyrrelse kan hjælpe forældre, sundhedspersonale og andre omsorgspersoner med at forstå tilstanden og yde støtte til barnet. 

Hvad er tegn og symptomer på sensorisk Bearbejdnings Forstyrelse? 

Symptomerne på at have Sensoriske Bearbejdnings Forstyrrelse kan variere meget og kan afhænge af den måde, et barn behandler forskellige fornemmelser på. Derfor anser jeg det som vigtigt at du spørger ind til dit barn og prøver at få en forståelse for hvad barnet oplever igennem sine sanser. 

Børn der let stimuleres, kan have overfølsomhed, hos børn der også har Tourette, kan denne overfølsomhed føre til flere tics. Det betyder, at de kan have en øget følsomhed over for sensoriske input som lys, lyd og berøring.  

Disse fornemmelser kan genere dem mere, få dem til at miste fokus, dette ses især hos børn med ADHD & ADD, da deres sanser får dem til at skifte fokus, eller får dem til at tage handlinger, for at komme væk fra sanserne, dette kan være at bevæge kroppen, rette på tøjet eller lignende handlinger.  

Børn kan også opleve hypersensitivitet. Det betyder, at de kan have nedsat følsomhed over for sensorisk output.  

Den type følsomhed oplever nogen, som at værende afgørende for hvordan de reagere, hvilket kan udgøre forskellige symptomer. For eksempel kan børn, der er overfølsomme, reagere som om alt larmer for højt eller lyset er alt for lyst. Disse børn kan have svært ved at være i støjende værelser. De kan også have bivirkninger på lugte.  

Sensorisk overfølsomhed kan forårsage:  

• en lav smertetærskel  
• Virker klodset  
• flygter uden hensyn til sikkerhed  
• dækker øjne eller ører ofte  
• kræsne madpræferencer eller gagging, når de spiser mad med visse teksturer  
• modstå kram eller pludselige berøringer  
• følelse af, at bløde berøringer er for hårde  
• vanskeligheder med at kontrollere deres følelser  
• Vanskeligheder med at fokusere opmærksomheden  
• Problemer med at tilpasse svar  
• adfærdsproblemer  

Børn der oplever denne form for sansning ønsker, ønsker ofte at undgå denne oplevelse, de ønsker nedsat følsomhed, deraf søger de måske mindre interaktion med verden omkring dem. 

På den anden side har vi så børnene der har modsat føling af sanserne, de kan føle de intet mærker, her har vi de børn der engagerer sig mere i deres omgivelser for at få mere sensorisk feedback. Faktisk kan dette få dem til at virke hyperaktive, når de i virkeligheden måske blot forsøger at gøre deres sanser mere engagerede.  

Sensorisk hypersensitivitet kan forårsage:  

• en høj smertetærskel  
• støder ind i vægge  
• røre ved ting  
• lægge ting i munden  
• giver bjørnekram  
• styrte ind i andre mennesker eller ting  
• ikke tager hensyn til andre folks personlige rum  
• vugger/rocker og svajer. 

Hvad forårsager sensoriske problemer hos børn? 

Det er ikke klart, hvad der forårsager sensoriske problemer hos børn, selvom forskere mener, at det kan have noget at gøre med den måde, de sensoriske veje i hjernen behandler og organiserer information på. Sensoriske behandlingsvanskeligheder er almindelige mennesker med autisme.  

Det er heller ikke klart, om sensoriske problemer kan opstå alene, eller hvis de er forårsaget af en anden lidelse. Nogle læger og sundhedspersonale mener, at sensoriske behandlingsproblemer er et symptom på et andet problem snarere end en diagnose i sig selv.  

Ifølge en gennemgang fra 2020 og en lille undersøgelse fra 2017, kan Sensorisk Bearbejdnings Forstyrrelse være relateret til en usynlig eller fødselskomplikationer. 
Som kan omfatte:  

• For tidlig fødsel  
• lav fødselsvægt  
• Forældrenes stress  
• alkohol- eller stofforbrug under graviditet  

Overeksponering for visse kemikalier og manglende sensorisk stimulering i barndommen kan også være risikofaktorer for udvikling af Sensorisk Bearbejdnings Forstyrrelse.  

Mulig unormal hjerneaktivitet kan ændre på hvordan hjernen reagerer på sanser og stimuli.  

Er sensoriske behandlingsforstyrrelse en del af en anden diagnose? 

Mange læger tror ikke på Sensorisk Bearbejdnings Forstyrrelse er alene som en separat lidelse. Men hvad der er klart er, at nogle mennesker har problemer med at behandle, hvad de føler, ser, lugter, smager eller hører. 

I de fleste tilfælde opstår sensoriske problemer hos børn, men voksne kan også opleve dem. Mange børn med ændret sensorisk behandling er på autismespektret.  

Hos folk der har Tourette, bliver der rapporteret at 80% oplever forbedret opfattelse af forskellige sensoriske stimuli. 

Tilstande eller lidelser forbundet med sensoriske problemer kan omfatte:  

• Autisme spektrum Disorder (ASD). 
  Autistiske mennesker kan have ændringer i de neurale veje i deres hjerne, der er ansvarlige for behandling af sensorisk information.  
• Attention deficit hyperactivity disorder (ADHD).  
  ADHD påvirker evnen til at filtrere unødvendige sensoriske oplysninger, hvilket kan føre til sensorisk overbelastning.  
• Skizofreni.  
  Hos mennesker med skizofreni kan unormale mekanismer i hjernens sensoriske vej og i den måde, den skaber og organiserer forbindelser mellem neuroner forårsage ændret sensorisk og motorisk behandling.  
• Søvnforstyrrelser. 
  Søvnforstyrrelser såsom søvnmangel, kan resultere i delirium, som kan forårsage midlertidige sensoriske behandlingsproblemer.  
• Udviklingsforsinkelse. 
  Udviklingsforsinkelser er heller ikke ualmindelige hos mennesker med sensoriske problemer.  
• Hjerneskade. 
  Traumatisk hjerneskade (TBI) kan være en anden potentiel årsag til Sensorisk Bearbejdnings Forstyrrelse, ifølge 2019 research.  

Det er dog vigtigt at bemærke, at børn med ADHD oplever hyperaktivitet af en anden grund end børn, der har sensoriske problemer.  

Folk, der har ADHD, kan have problemer med at koncentrere sig eller sidde stille. 

Mennesker med sensoriske problemer kan have problemer med at sidde stille, fordi de ønsker sensoriske interaktioner med verden omkring dem eller er generet af deres miljø.  

Hvordan diagnosticeres sensoriske problemer?  

Ud fra hvad vi har søgt op på, så er Sensorisk Bearbejdnings Forstyrrelse ikke en officielt anerkendt neurologisk tilstand. Det betyder, at der ikke er nogen formelle kriterier for en diagnose.  

I stedet arbejder læger, undervisere eller sundhedspersonale, der hjælper børn med problemer, der behandler sensorisk information, ud fra det, de ser i barnets adfærd og interaktioner for at bestemme, hvordan man bedst kan støtte dem. Generelt er disse sensoriske problemer meget synlige.

I nogle tilfælde kan fagfolk bruge spørgeskemaer såsom Sensory Integration and Praxis Tests (SIPT) eller Sensory Processing Measure (SPM). Begge disse tests kan hjælpe sundhedspersonale og undervisere med bedre at forstå et barns sensoriske funktion.  

Nogle gange kan et barns læge være i stand til at arbejde sammen med barnets skolepsykolog eller specialundervisningspædagog for at hjælpe dem med at få adgang til støtte i skolen som ergoterapi. (dette er dog hvordan de håndtere det i USA, hvordan det direkte fungere i DK ved vi ikke endnu, men vi søger op på det på senere tidspunkt.) 

HVORNÅR BØR/SKAL MAN SE EN LÆGE  

Hvis du har mistanke om, at dit barn har sensoriske problemer, kan disse tegn indikere, at det er tid til at konsultere en læge:  

• Adfærden afbryder hverdagen. Når det er svært at fortsætte en normal dag, kan symptomerne være alvorlige nok til at diskutere med en læge.  
• Symptomerne tager en dramatisk drejning. Hvis dit barn pludselig har svært ved at stå eller bevæge sig overhovedet, er det tid til at se en læge. Dette kan være at knæet ikke vil låse, eller at benet bliver helt stift. 
• Reaktionerne er blevet for svære at håndtere. Der er ingen hurtig hjælp til sensoriske problemer. Du kan dog muligvis hjælpe dit barn med at lære at styre deres adfærd ved hjælp af uddannede fagfolk.  
• De sensoriske problemer påvirker deres læring. Hvis sensorisk overbelastning eller sensorisk behandling gør det vanskeligt for dit barn at lære i skolen, kan din læge muligvis evaluere dem for en relateret tilstand eller arbejde med skolepsykologer for at hjælpe dem med at få yderligere klasseværelsesstøtte.  

Spørgsmål til at spørge en læge  

Når du besøger en læge for at diskutere bekymringer om dit barns sensoriske behandling, skal du sørge for at stille spørgsmål, du måtte have om dit barns adfærd, og hvordan du bedst kan støtte dem. Nogle spørgsmål, du måske vil stille, kunne være disse spørgsmål herunder:  

• Er der en diagnose, der kan forklare mit barns adfærd?  
• Kan du anbefale nogen from for terapi, der kan hjælpe?  
• Vil mit barns sensoriske bearbejdnings problemer forsvinde, når de bliver ældre?  
• Hvordan kan jeg støtte mit barn derhjemme eller i forskellige miljøer?  
• Hvordan kan jeg støtte mit barn i skolen?  
• Hvordan kan jeg hjælpe mit barn, hvis de oplever sensorisk overbelastning?  

Hvordan kan man behandle for sensoriske problemer?  

Der er desværre ikke fundet nogen standardbehandling for sensoriske problemer eller sensorisk bearbejdnings forstyrrelser. Nogle muligheder for terapi kan dog hjælpe. Herunder kan du se 3 typer Terapi der måske kan hjælpe. 

1. Ergoterapi  
   En ergoterapeut kan hjælpe et barn praksis at lave aktiviteter eller lære at gøre aktiviteter, de normalt undgår på grund af sensoriske problemer. I skolen kan terapeuter også arbejde sammen med et barns lærer for bedre at støtte deres sensoriske behov i klasseværelset.  
2. Fysioterapi  
   En fysioterapeut kan hjælpe med at udvikle en sensorisk kost, Dette skal forstås sådan at sanserne, skal have sin egen kost, så har de brug for mere bevægelse får de det, har de brug for mere ro får de det. Dette er et regime af aktiviteter, der er designet til at tilfredsstille trangen til sensorisk input. Dette kan omfatte at lave engle hop eller løbe på stedet. Yderligere understøtninger som vægte eller sensoriske veste eller planlagte sensoriske pauser kan også hjælpe. 
3. Sensorisk integrationsterapi  
   Ergo- og fysioterapi er begge en del af sensorisk integrationsterapi.  
   Denne tilgang kan hjælpe børn med at lære måder at reagere hensigtsmæssigt på deres sanser. Det er designet til at hjælpe dem med at forstå, hvordan deres oplevelser adskiller sig, så de kan finde ud af et mere typisk svar.  
   Mens der er rapporter om mennesker, der bliver hjulpet af sensorisk integrationsterapi, er dens effektivitet endnu ikke blevet bevist af forskning.  

Måder, hvorpå forældre kan hjælpe  

Forældre kan hjælpe deres barn med sensoriske bearbejdnings problemer ved at tale for dem, så de kan få den støtte, de har brug for. Dette kan omfatte:  

• Tale med en læge eller børnelæge om barnets sensoriske bearbejdning.  
• Tale med barnets lærer og skolestøttepersonale om barnets sensoriske bearbejdnings problemer.  
• Opsøge støtte, herunder ergoterapi og fysioterapi.  
• Ofte tjekker de ind med deres barn om, hvad de føler. 
• Lære deres barn, hvordan de kan lade voksne vide, hvis de har brug for en pause eller føler sig overstimuleret.  
• Støtte deres barns ergo- eller fysioterapimål.